Nedenfor gennemgår vi nogle af de mest væsentlige ændringer, som indgår i Justisministeriets 600 siders betænkning om revision af fondsloven.
- Alle fonde uanset størrelse skal fremover være omfattet af fondsloven.
- Alle fonde skal registreres i fondsregister under Erhvervsstyrelsen.
- Fondsledelsen får lidt mere frie hænder, men under et større ansvar (investeringsmuligheder, drift m.v. skal være knap så regeldikteret som det er i dag).
- Fondes årsregnskaber skal offentliggøres via Erhvervsstyrelsen.
Årsregnskaberne skal:
- Give et retvisende billede (som vi kender det fra årsregnskabsloven).
- Indeholde note, der viser hvorledes ledelsen vederlægges i fonden.
- Indeholde note, der viser samhandel og aftaler med nærtstående personer.
- Underlægges revision efter god revisionsskik.
Andre hovedpunkter:
- Erhvervsstyrelsen får bemyndigelse til at bestemme, hvilken ramme fondsregnskaber skal aflægges under (skemaer m.v.).
- Advokater må fremover ikke revidere fondsregnskaber, men godkendte forvaltningsafdelinger hos banker må fortsat godt revidere deres ”egne” fonde.
- Fondsrevisor skal fortsat opfylde rolle som ”Fondsmyndighedens tillidsrepræsentant”, herunder påse at fonden opfylder fondslovgivningen.
Først skal påtænkte lovændringer behandles og herefter vedtages i kommende folketingsår, så der går et par år før, at nye krav træder i kraft. De fonde der selv aflægger årsregnskabet uden assistance fra revisor, skal holde øje med de systemkrav der måtte komme til digital indberetning til Erhvervsstyrelsen.