ck_hero_image ck_hero_image
Tilbage

Du har nu mulighed for at rette i dine oplysninger

Den 15. november åbner Skattestyrelsen for adgang til forskudsopgørelsen for 2023, hvor du har mulighed for at rette og tilpasse den til din nuværende situation.

Hvornår skal man rette tallene?

 

Lønmodtagere

Forskudsopgørelsen er en oversigt over Skattestyrelsens forventninger til din økonomi i det kommende skatteår. For lønmodtagere, er det normalt ikke nødvendigt at foretage sig andet, end at tjekke op på, at tallene er korrekte. Der kan dog være visse omstændigheder, der har ændret din privatøkonomi væsentligt, hvor det er en god idé at få rettet tallene for at undgå restskat.

Det kan f.eks. være, at du

  • er gået på pension/efterløn
  • har omlagt, indfriet eller optaget lån
  • har investeringer i værdipapirer
  • har fået nyt job
  • ændring i løn
  • ændring i kørselsfradrag

Disse ændringer i dine omstændigheder vil ofte betyde en markant ændring i din privat økonomi, og for at få en så nøjagtig årsopgørelse som muligt, kan det være klogt at justere i forskudsopgørelsen.

Du kan læse meget mere om din fradrag på Skattestyrelsens hjemmeside.

 

Selvstændig erhvervsdrivende

Vi i Christensen Kjærulff er i tæt dialog med vores kunder året rundt for at sikre, at den skat der løbende betales, er så korrekt som muligt ud fra indehaverens forventninger til virksomhedens resultat. Hvis du har behov for et servicetjek af det skattemæssige samspil mellem din virksomhed og privatøkonomi, hjælper vi dig meget gerne. Kontakt os på +45 33301515 eller ck@ck.dk.