Virksomheder befinder sig i en tid præget af økonomiske forandringer – herunder handelsrestriktioner, udsving på finansmarkederne og krigen i Ukraine. Det skaber et behov for, at virksomhedsledelser forholder sig til, hvordan disse forhold påvirker årsregnskabet – og ikke mindst vurderingen af virksomhedens evne til at fortsætte driften på længere sigt.

I denne artikelserie i tre dele sætter vi fokus på going concern-princippet, og hvilke krav det stiller til regnskabet samt til ledelsen og revisoren. Første del handler om ledelsens rolle i vurderingen af going concern.

Hvad betyder going concern?

Going concern er et centralt begreb i årsregnskabsloven og en grundlæggende forudsætning i regnskabsaflæggelsen. Princippet bygger på, at virksomheden har til hensigt og mulighed for at fortsætte sine aktiviteter i en overskuelig fremtid – uden planer om afvikling eller væsentlig reduktion.

Hvad er ledelsens ansvar?

Det er ledelsen i en virksomhed, som er forpligtet til at drive virksomheden ansvarligt. Det er samtidig ledelsen i virksomheden, som har ansvaret for at aflægge et årsregnskab, som giver et retvisende billede af virksomhedens aktivitet og finansielle stilling.

Når ledelsen aflægger årsregnskab for virksomheden, forudsætter årsregnskabsloven, at virksomheden vil fortsætte driften eller, ”at virksomheden er en going concern.”

Opstår der en situation, hvor virksomheden ikke kan fortsætte driften, eller det er besluttet, at virksomheden ikke skal fortsætte driften, skal ledelsen være særligt opmærksom på, hvordan aktiver og passiver skal indarbejdes i årsregnskabet.

For eksempel har anlægsaktiver ikke nødvendigvis fuld værdi, når de ikke generer indtægter i fremtiden, og varelageret kan være svært at omsætte, hvis ikke virksomheden fortsætter som normalt. Værdien af aktiverne kan således være markant anderledes fra normale regnskabsprincipper, hvis ikke driften fortsættes. Ligeledes kan der være forpligtelser, som først ved ophør bliver reelle.

I en omskiftelig verden skal man være ekstra opmærksom

Langt de fleste virksomheder har ingen udfordringer med virksomhedens fortsatte drift, og som en naturlig del af styringen af virksomheden udarbejdes der løbende budgetter og forecasts. I en stabil verden, hvor virksomheden påvirkes af sædvanlige faktorer, kan årlige budgetter og periodisk budgetopfølgning være et tilstrækkeligt værktøj til at følge virksomhedens udvikling – også i forbindelse med regnskabsudarbejdelsen.

I en omskiftelig verden derimod, hvor grundlæggende forudsætninger for global samhandel ændres markant, fx ved ændringer i toldsatser og renteniveauer, kan det kræve hyppigere opfølgning af virksomhedens økonomiske udvikling.

Som et eksempel kan den aktuelle ”toldkrig” og heraf afledte begivenheder medføre, at enkelte virksomheder får udfordringer.

Eksempler på dette er:

• Told på store ordrer til USA, som allerede er aftalt, men ikke er leveret
• Mindre salg som følge af prisstigninger forårsaget af told
• Mindre salg på grund af usikkerhed hos forbrugerne
• Større usikkerhed og dermed øgede krav fra kreditinstitutter i forbindelse med finansiering af driften

For de fleste virksomheder kan påvirkningerne håndteres, men for enkelte kan de store og pludselige påvirkninger være så omfattende, at der kan opstå usikkerhed om den fortsatte drift. Dette kan gøre hyppigere opdatering af budgetter og opfølgning på kreditfaciliteter nødvendig.

Kommende artikler

I de kommende artikler vil vi rette fokus mod, hvordan going concern afspejles i årsregnskabet og revisors rolle i relation til going concern begrebet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til det ovenstående, er du altid velkommen til at kontakte din revisor i Christensen Kjærulff.

Kilde: Denne artikelserie er udgivet i FACIT.