I den første artikel om going concern behandlede vi nogle af de forhold, der påvirker virksomheden i forbindelse med ledelsens vurdering af fortsat drift. I denne artikel stiller vi skarpt på, hvordan ledelsen skal behandle going concern i årsregnskabet.

Vurderingen af fortsat drift i årsregnskabet

Som nævnt i artikel 1 opererer årsregnskabsloven med, at virksomheden enten fortsætter driften eller ikke skal fortsætte driften. Det er en vurdering, som ledelsen skal foretage, når der aflægges årsregnskab. Vurderingen af virksomhedens evne til at fortsætte driften er naturligvis behæftet med usikkerhed, da vurderingen foretages ved at forholde sig til forventninger til virksomhedens fremtid, som er påvirket af mange faktorer.

Usikkerhed om going concern eller ej?

I første artikel omtalte vi flere elementer, som kunne have indflydelse på ledelsens vurdering af, hvorvidt going concern forudsætningen er opfyldt eller ej.

Drift af virksomhed er pr. definition omfattet af almindelig usikkerhed, og en sådan skal ikke omtales i årsregnskabet. Derimod skal væsentlige forudsætninger, som ledelsen lægger til grund for virksomhedens fortsatte drift, der er præget af mere end normal usikkerhed, beskrives i årsregnskabet. Dette er krævet for, at regnskabslæser får indblik i væsentlige forhold, som er nødvendige for at forstå ledelsens vurdering af forudsætningen om fortsat drift.

Vurderingen af going concern kan have 3 mulige udfald:

1.Ledelsen ser ingen usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften i minimum 12 måneder. Ledelsen skal i dette tilfælde ikke gøre noget specielt i forhold til forudsætningen om fortsat drift

2.Ledelsen ser en betydelig usikkerhed ved forudsætningen om fortsat drift. Ledelsen skal beskrive de forhold, der medvirker til den betydelige usikkerhed, i årsregnskabet, og hvorfor ledelsen vurderer forudsætningen som værende opfyldt alligevel.

3.Ledelsen vurderer, at forudsætningen om fortsat drift ikke er rimelig at anvende. Ledelsen skal aflægge årsregnskabet med realisationsværdier og beskrive, hvorfor virksomheden ikke er en fortsættende virksomhed.

Grænsen for, hvornår der er betydelig eller blot normal usikkerhed om fortsat drift, er ikke altid entydig. Er ledelsen i tvivl om en forudsætning skal oplyses, er det ofte en god ide at oplyse regnskabslæser.

Ingen usikkerhed vedrørende fortsat drift

I størstedelen af virksomhederne er der normalt ikke usikkerheder forbundet med, at virksomheden kan fortsætte driften. Dette er, når driften er stabil, og der er tilstrækkelig egenkapital, likviditet og finansiering. Dette underbygges normalt af solide regnskabstal såsom: at indtjeningen i virksomheden er positiv, at kortfristede aktiver er større end kortfristet gæld, og at der en positiv egenkapital og arbejdskapital.

Når der ikke er betydelig usikkerhed om den fortsatte drift, skal ledelsen ikke medtage særskilte oplysninger i årsregnskabet i forhold til forudsætningen om fortsat drift, da dette som tidligere nævnt er en grundlæggende forudsætning.

Selvom der ikke er usikkerhed om den fortsatte drift, kan regnskabstal i visse situationer indikere noget andet. Det kan for eksempel være, når regnskabstallene (egenkapital og likviditet) ikke er positive, men hvor en modervirksomhed eller en ultimativ ejer har erklæret, at de vil støtte virksomheden, så den har tilstrækkelig med likviditet til at opfylde sine forpligtelser. I sådanne tilfælde skal ledelsen beskrive de forhold, der gør, at der ikke er usikkerhed om den fortsatte drift, så regnskabslæser ikke efterlades med indtrykket af, at der er usikkerhed.

En oplysning som denne skal både gives i ledelsesberetningen og i en note i årsregnskabet.

Betydelige usikkerheder

Betydelige usikkerheder om fortsat drift i forhold til årsregnskaber er de situationer, hvor virksomheden oplever økonomiske udfordringer, der kan gøre den fortsatte drift usikker. Det er normalt sammenhængende med regnskabets tal og/eller omstændigheder i virksomheden.

Eksempler, der kan indikere udfordringer, kan være:

• Negativ egenkapital eller arbejdskapital
• Realiserede negative resultater eller pengestrømme fra driften
• Lån, der nærmer sig tilbagebetaling uden realistisk mulighed for forlængelse
• Manglende evne til at overholde betingelser i låneaftaler
• Forhold, som påvirker virksomheden betydeligt i negativ retning, herunder også begivenheder, der er indtruffet efter balancedagen

Ledelsen anlægger i disse situationer ofte betydelige forudsætninger om virksomhedens sikring af tilstrækkelig likviditet og finansiering. Disse overvejelser og forudsætninger skal særskilt oplyses i årsregnskabet, da de har væsentlig indvirkning på regnskabsbrugernes vurdering af virksomheden. Oplysningerne skal på fyldestgørende vis gives både i ledelsesberetningen og i en note til årsregnskabet.

Ingen fortsat drift

Forudsætningen om fortsat drift er ikke rimelig at anvende, når ledelsen vurderer, at virksomheden ikke kan fortsætte driften, eller der er truffet beslutning om, at virksomheden ikke skal fortsætte driften. Ledelsen skal i de situationer sikre, at dette afspejles i tallene i årsregnskabet.

Årsregnskabet skal således udarbejdes ud fra realisationsværdier, hvilket betyder, at aktiver skal indregnes til den værdi, de kan realiseres til, og at der skal foretages nødvendige hensættelser til tabsgivende kontrakter og omstrukturering. Ligeledes skal det overvejes, om eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser bliver aktuelle af ophørssituationen, så de også skal indregnes i årsregnskabet.

I disse tilfælde brydes med den grundlæggende forudsætning om fortsat drift, hvorfor ledelsen på fyldestgørende vis skal beskrive omstændigheder og forudsætninger, der leder til konklusionen om, at virksomheden ikke er going concern. Beskrivelsen skal placeres både i ledelsesberetningen og i en note til årsregnskabet.

Artikel #3

Hvad med revisor og going concern-vurderingen? I artikel 3 vil vi dykke mere ned i revisors rolle og den tidsmæssige placering af vurderingen i forbindelse med going concern og årsregnskabet.

Kilde: Denne artikel er udgivet i FACIT