KundeudtalelserNyreforeningen

Nyreforeningen

Min revisor og hendes team er dybest set mit sikkerhedsnet, når det kommer til alt, der handler om revision og regnskab. Jeg ved, der er styr på tingene – og jeg ved, at jeg altid får hurtige og kompetente svar på mine spørgsmål.

Nyreforeningens logo
Michael Buksti
Direktør

Et samarbejde baseret på kompetence, nærvær og forståelse

Nyreforeningen har været kunde hos Christensen Kjærulff i over 15 år – og det lange samarbejde har udviklet sig til et tillidsfuldt samarbejde.

Den store fordel, når man har været kunde i mange år, er, at man ikke kun får leveret en professionel revisionsydelse – man får også en personlig ydelse. For mig som direktør er det en stor fordel, at mit team i CK kender og forstår min hverdag og den virkelighed, vi i foreningen er en del af, siger Michael, direktør i Nyreforeningen.

Nyreforeningen er en patientforening og adskiller sig derfor fra klassiske, kommercielle virksomheder. De modtager bl.a. tilskud fra offentlige styrelser og forvaltninger, hvilket stiller helt særlige krav til økonomisk afrapportering, dokumentation og overholdelse af regler. Med foreningens interne ressourcer er det umuligt selv at håndtere alle disse krav.

Vi har ingen chance for at håndtere alt det selv og samtidig udføre det, vi er sat i verden for – nemlig at hjælpe og støtte vores medlemmer. Det er derfor en stor lettelse, at CK kender vores virkelighed og altid står klar til at hjælpe os, pointerer Michael.

Særligt i kontakten med det offentlige er det vigtigt at kunne reagere hurtigt og præcist.

Det offentlige stiller høje krav til afrapportering – og det skal ofte gå stærkt. Her er Vanja og hendes team fantastiske. De er lynhurtige til at svare og altid præcise og kompetente i deres rådgivning, siger Michael.

Christensen Kjærulff hjælper blandt andet med udarbejdelse af årsrapporter og løbende økonomisk sparring om både stort og småt. For Michael er det en tryghed at vide, at der er styr på det hele.

Vanja og hendes team er dybest set mit sikkerhedsnet, når det kommer til alt, der handler om revision og regnskab. Jeg ved, der er styr på tingene – og jeg ved, at jeg altid får kompetente og hurtige svar på mine spørgsmål, siger Michael.

Michael opsummerer sit samarbejde med CK med tre beskrivelser: 

Kompetent rådgivning – personlig og nærværende i alle relationer – og hurtige til at svare.

Netværk

Christensen Kjærulff har et stort netværk bestående af en lang række pengeinstitutter, advokater og konsulenter. Vores dygtige samarbejdspartnere er med til at sikre, at vi kan give vores kunder den bedst kvalificerede rådgivning.

Nexia logo
Nexia
Christensen Kjærulff is a member of Nexia, a leading, global network of independent accounting and consulting firms. Please see the “Member firm disclaimer” for further details.
RevisorGruppen Danmark logo
RevisorGruppen Danmark
Vi er medlem af RevisorGruppen Danmark, som er en sammenslutning af uafhængige statsautoriserede revisionsfirmaer, der skal sikre en høj kvalitet og faglig udvikling i arbejdet.