ck_hero_image ck_hero_image
Tilbage

Få indblik i de nye regler og begreber i den nye ferielov

Den 5. september afholdte Christensen Kjærulff sammen med DAHL Advokatfirma morgenseminar om den nye ferielov, hvor ændringerne blev gennemgået.

Nedenfor kan du se eller gense seminaret, downloade vores PowerPoint-præsentation og læse svarene på de spørgsmål, vi ikke fik svaret på til seminaret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så du altid er opdateret på det nyeste inden for revision, regnskab og skat. 

Se hele seminaret fra start til slut:

DEL 1

DEL 2

 

Download PowerPoint-præsentationen (.pdf):

 

Opfølgning på spørgsmål og uddybning af emner:

1. Feriedifferencereglerne

Af den nuværende ferielovs § 23, stk. 3 fremgår det, at hvis en lønmodtagers gennemsnitlige arbejdstid er ændret med mere end 20 pct. fra optjeningstidspunktet til det tidspunkt, hvor lønmodtageren holder ferie, skal lønnen under ferie reguleres forholdsmæssigt. I ferieafholdelsesåret skal arbejdstiden/arbejdsomfanget altså være ændret med mere end 20 pct. for at der sker en feriedifferenceberegning. Dette har EU-domstolen fastslået var i strid med EU’s arbejdstidsdirektiv, og derfor findes der i den nye ferielov § 17.

Efter den nye ferielovs § 17 skal løn under ferie være den sædvanlige og fast påregnelig løn på ferietidspunktet. Lønmodtageren har således krav på den løn, som lønmodtageren ville have modtaget, hvis lønmodtageren var på arbejde, samt værdien af personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien.

Hvis lønmodtageren ændrer arbejdstid, har lønmodtageren ret til løn under ferie i forhold til arbejdstiden på optjeningstidspunktet. Der vil derfor altid skulle ske en feriedifferenceberegning, hvis lønmodtageren ændrer arbejdstid i løbet af et ferieår. Der skal i forbindelse med feriedifferenceberegningen tages udgangspunkt i det timetal, som lønmodtageren er ansat til.

Hvis lønmodtageren får en lønforhøjelse mellem optjeningen og afholdelsen af ferien finder § 17, stk. 2 ikke anvendelse, idet lønnen under ferie altid skal beregnes ud fra lønmodtagerens aktuelle lønniveau på ferietidspunktet.

I bemærkningerne til ferieloven nævnes følgende eksempel:

Hvis en lønmodtager har arbejdet på fuld tid i første halvdel af ferieåret til 200 kr./time og deltid (25 timer/uge) i anden halvdel til 300 kr./time, vil lønmodtageren i det første halvår have krav på løn under ferie svarende til den aktuelle arbejdstid/-omfang og den aktuelle løn, dvs. fuld tid til 200 kr./time, mens lønmodtageren i andet halvår, hvor arbejdstiden er faldet og lønnen pr. time er steget, vil have krav på løn under ferie ud fra arbejdstiden/-omfanget på optjeningstidspunktet og den aktuelle løn på ferietidspunktet.

Hvis lønmodtageren kun har holdt en uges optjent ferie før ændringen i arbejdstiden og lønnen, vil lønmodtageren således have krav på at holde den resterende ferie med (2,5 – 1 uge =) 1,5 uge med den aktuelle løn i forhold til arbejdstiden/-omfanget i første halvår (dvs. 37 timer/uge á 300 kr. x 1,5 uge = 16.650 kr.) og 2,5 uge med den aktuelle løn i forhold til arbejdstiden/-omfanget i andet halvår (dvs. 25 timer/uge á 300 kr. x 2,5 uge = 18.750 kr.).

2. Ferieafregning for negative feriedage. Fx nyansatte, der ej har optjent tilstrækkelig ferie op til virksomhedens 3 ugers ferielukning

Udgangspunktet er, at ferie kun kan afholdes på forskud, hvis medarbejderen og arbejdsgiveren er enige herom.

I dette tilfælde skal ferien kunne optjenes inden for samme ferieår. Kan ferien ikke nå at blive optjent i ferieåret skal lønmodtageren holde ferie for egen regning.

Når lønmodtageren holder ferie på forskud skal lønmodtageren have den løn under ferien, som svarer til den sædvanlige og faste løn på ferietidspunktet.

Efterfølgende kan arbejdsgiveren fratrække den på forhånd udbetalte ferie i den efterfølgende optjening.

Hvis lønmodtageren fratræder før der er sket udligning, kan arbejdsgiveren modregne værdien af den afholdte ferie, som ikke er udlignet, i lønmodtagerens løn og feriepenge. Der kan kun modregnes i den løn/feriepenge, som endnu ikke er udbetalt til lønmodtageren.

Hvis lønmodtageren får feriegodtgørelse (12,5 % af lønnen) skal denne ved afholdelse af ferie på forskud have feriegodtgørelse beregnet på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før ferien.

Under kollektiv ferielukning skal arbejdsgiveren i videst muligt omfang sikre, at lønmodtageren har optjent betalt ferie til alle de dage, virksomheden holder lukket.

Hvis arbejdsgiveren IKKE gør dette, skal arbejdsgiveren betale løn for de pågældende dage.

Har arbejdsgiveren i vidst muligt omfang sikret, at lønmodtageren har optjent betalt ferie til alle dage, kan en lønmodtager, som ikke har optjent betalt ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke rejse et krav mod arbejdsgiveren. Det kan dog i disse situationer aftales, at lønmodtageren holder ferie på forskud.

3. Kan feriepenge indberettes i timer fremfor halve og hele dage eller omvendt?

Det fremgår af Feriepengeinfo-bekendtgørelsen, at indberetning af ferie skal ske i feriedage.

Det fremgår at ferie, som er optjent i timer, skal omregnes til feriedage, før de indberettes til indkomstregisteret.

4. Er der en bagatelgrænse for indefrysning?

Som udgangspunkt skal alle feriepenge som optjenes i indefrysningsperioden indefryses i Feriefonden.

Man skal derfor som arbejdsgiver indberette alle lønmodtageres tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august 2020, senest den 31. december 2020.

Feriefonden skal udbetale de tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, som ikke har tilgodehavende feriemidler på over 1.500 kr. på indberetningstidspunktet.

Bestemmelsen fritager ikke arbejdsgiveren for at indberette beløbet, og arbejdsgiveren kan derfor ikke udbetale beløbet direkte til lønmodtageren.

Endvidere har fonden ikke pligt til at udbetale feriemidlerne før den 1. oktober 2021.

5. Hvad er 12%-regelen?

Reglen i den nuværende ferielovs § 23, stk. 5 videreføres i den nye ferielovs § 16, stk. 3.

Det betyder, at en lønmodtager, som har ret til ferie med løn, i stedet for løn og ferietillæg vil kunne kræve feriegodtgørelse med 12 pct. af lønnen i ferieåret.

6. Ferietillæg på 1% i indefrysningsperioden?

Af Lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler fremgår det, at feriebetalingen, som skal indberettes til Feriefonden skal beregnes som feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen i optjeningsperioden (fra 1. september 2019 til 31. august 2020).

Det betyder, at for lønmodtagere, der optjener ret til ferie med løn, skal arbejdsgiveren opgøre et beløb, som svarer til det, som lønmodtageren ville have fået udbetalt til FerieKonto, hvis lønmodtageren var fratrådt den 31. august 2020. Arbejdsgiveren skal også opgøre, hvor mange feriedage de indberettede feriemidler svarer til.

Ferietillægget på 1% skal ikke betales i indefrysningsperioden, fordi der betales feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen til Feriefonden.

7. I de sidste plancher nævnes flere steder ”30. september”. Er det korrekt?

Ja, datoerne er korrekte.

Det som kan forvirre er, at det i overgangsbestemmelserne er fastslået at ferie, som ikke er afholdt eller udbetalt senest den 31. august 2020, og som ikke er varslet til afholdelse i september 2020, overføres til afholdelse efter den nye ferielov.

Det vil sige, at ferie som skal afholdes i september 2020 efter den nuværende ferielov, skal være varslet senest den 31. august 2020, for ikke at blive overført til afholdelse efter den nye ferielov.

 

Hvis du stadig er i tvivl:

Hvis du har spørgsmål til materialet eller støder på problemstillinger, som du er i tvivl om, henviser vi vores kunder til at tage fat i deres revisor eller advokat. Hvis du ikke er kunde, er du velkommen til at skrive en mail til:

Martin Dyhr Jørgensen på mdj@ck.dk

Søren Ole Nielsen på son@dahllaw.dk