Virksomheder, som er drevet i selskabsform – fx ApS eller A/S – har siden 1. juli 2024 været omfattet af bogføringslovens bestemmelser om digital bogføring, herunder krav om digital opbevaring af bilag og regnskabsmateriale i et godkendt bogføringssystem.
Erhvervsstyrelsen har nu meldt ud, at den sidste gruppe af virksomheder – nemlig de ikke-regnskabspligtige virksomheder, såsom personligt ejede virksomheder, foreninger og ikke-erhvervsdrivende fonde – også bliver omfattet af kravet om digital bogføring.
Fra og med 1. januar 2026 vil fx personligt ejede virksomheder blive omfattet af kravet om digital bogføring, hvis virksomhedens nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende indkomstår.
Målepunktet er den faktiske realiserede nettoomsætning – ikke budgetteret omsætning eller omsætning omregnet til 12 måneder.
Ved en eksisterende virksomhed skal nettoomsætningen derfor opgøres for de to indkomstår, som ligger umiddelbart forud for den 1. januar 2026. For de fleste betyder det kalenderårene 2024 og 2025.
Virksomheder, som har en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både 2024 og 2025, bliver dermed omfattet af kravet om digital bogføring fra 1. januar 2026.
Læs evt. mere om valg af digitalt bogføringssystem i vores tidligere nyhed.
Har virksomheden pr. 1. januar 2026 endnu ikke afsluttet to indkomstår, vil kravet – som udgangspunkt – tidligst træde i kraft fra og med starten af virksomhedens tredje indkomstår.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hvis virksomheden realiserer en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i både første og andet indkomstår, vil den alligevel blive omfattet af kravet om digital bogføring pr. 1. januar 2026.
Oprettes der en ny virksomhed efter 1. januar 2026, vil denne som udgangspunkt først blive omfattet af kravet om digital bogføring, når der i to indkomstår i træk er realiseret en nettoomsætning på mere end 300.000 kr. i hvert år.
Dermed bliver nystiftede virksomheder ikke automatisk omfattet fra stiftelsestidspunktet – heller ikke selvom der budgetteres med en høj omsætning. Det er udelukkende den faktiske realiserede nettoomsætning, der tæller.
Vær dog opmærksom på, at der – som tidligere nævnt – ikke nødvendigvis skal være tale om to fulde indkomstår. En nystiftet virksomhed kan derfor blive omfattet af kravene, inden den fylder to år.
Sidste bølge af loven omfatter alle ikke-regnskabspligtige virksomheder. Det vil sige personligt ejede virksomheder, foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde mv.
Afgørende er stadigvæk, at virksomheden har en nettoomsætning på over 300.000 kr. i to indkomstår i træk, og at der er tale om erhvervsmæssig aktivitet.
Dette rejser naturligt spørgsmål som: Gælder det også andelsboligforeninger, ejerforeninger mv.? Og hvad tæller med som erhvervsmæssig aktivitet og nettoomsætning?
Ud fra Erhvervsstyrelsens udmeldinger betragtes andelsboligforeninger som erhvervsdrivende og er derfor omfattet af bogføringsloven og kravet om digital bogføring.
Anderledes forholder det sig med fx ejerforeninger. Her skal man overveje, om foreningen leverer ydelser til medlemmer eller tredjeparter, som ikke kan betragtes som en del af den almindelige drift – fx udlejning af selskabslokaler, vaskeri, kælderrum mv. I sådanne tilfælde vil aktiviteten blive betragtet som erhvervsmæssig.
Hvis nettoomsætningen fra disse aktiviteter overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende år, bliver foreningen omfattet af kravene til digital bogføring og brug af et godkendt bogføringssystem.
Indtægter fra den sædvanlige drift – fx snerydning, vicevært, renovation – som dækkes via kontingenter, tæller ikke som erhvervsmæssig aktivitet og skal derfor ikke medregnes.
I modsætning til, hvad der ellers gælder i regnskabslovgivningen, vil kravet om digital bogføring ophøre året efter, at virksomheden ikke længere har en nettoomsætning over 300.000 kr.
Selvom mange virksomheder nu ved lov omfattes af kravet om digital bogføring, forventes det, at en stor del allerede anvender et godkendt digitalt bogføringssystem.
Mange nystiftede virksomheder starter allerede med digital bogføring for at kunne håndtere momsindberetning og afgifter korrekt.
Hvis din virksomhed allerede anvender et digitalt bogføringssystem, bør du overveje, om systemet er godkendt af erhvervsstyrelsen, og om bilagsmaterialet bliver håndteret korrekt.
Læs mere på Virksomhedsguiden om krav til digitalt bogføringssystem.
Hvis en virksomhed ikke overholder bogføringsloven, kan det få alvorlige konsekvenser. I første omgang vil Erhvervsstyrelsen typisk give ledelsen et påbud om at indsende en erklæring med dokumentation for, at bogføringskravene bliver overholdt. Hvis denne erklæring ikke bliver indsendt, risikerer de personer, der har ansvaret for bogføringen, at blive straffet med bøde. I særligt alvorlige tilfælde foretager Erhvervsstyrelsen en konkret vurdering af, om der er grundlag for at politianmelde ledelsen. Derudover kan grove eller gentagne overtrædelser i sidste ende føre til, at virksomheden bliver tvangsopløst.
