Christensen Kjærulff

Regnskabsmedarbejder | Erhvervsservice

Drømmer du om at arbejde inden for administration, bogføring og regnskab, og synes du, at digitalisering og optimering inden for disse felter er interessant? Så er det måske dig, vi leder efter hos Christensen Kjærulff som vores nye regnskabsmedarbejder i erhvervsservice.

Vi er et mellemstort statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma med beliggenhed i hjertet af København. Vores erhvervsserviceafdeling er travl, og vi har derfor behov for flere dygtige kolleger.


Din primære rolle vil være at bistå husets revisorer med erhvervsservice for en række kunder, men det vil være en fordel, hvis du kan assistere med at udarbejde mindre regnskaber. Vi ser også gerne, at du har en passion for digitalisering af rutinearbejde.

Om jobbet


Som regnskabsmedarbejder vil du blive en del af vores erhvervsserviceteam, hvor du vil få fem dygtige og dedikerede kolleger, der betjener nogle af vores i alt ca. 5.000 kunder.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at varetage bogføringsopgaver og afstemningsarbejde, lønadministration, indberetningspligter, rapportering og øvrige ad hoc-opgaver samt foretage opstilling af simple regnskaber f.eks. for andelsbolig- og ejerforeninger.

 

Hvem er du

Du har erfaring med opgaver relateret til erhvervsservice, som beskrevet ovenfor, og du har en - for jobbet - relevant uddannelse. En vigtig del af jobbet er digitalisering og automatisering af processer. Det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med programmer og apps såsom e-conomic.

Som person er du i stand til at arbejde systematisk og overholde deadlines. Du trives i et miljø med afvekslende arbejdsopgaver, da du vil være tilknyttet en række forskellige kunder i samarbejde med firmaets revisorer. Du er i stand til samvittighedsfuldt at følge op på og tage selvstændigt ansvar for arbejdsopgaver, men det er også vigtigt, at du er i stand til at opsøge sparring fra dine kolleger, hvis det er nødvendigt.

Du skal desuden kunne begå dig på både dansk og engelsk.

 

Christensen Kjærulff

Christensen Kjærulff har kontor på Store Kongensgade, 1264 København K. Vi engagerer os både personligt og fagligt i vores arbejde. Hos os kan du forvente frihed under ansvar i jobbet, og vores medarbejdere og deres trivsel er afgørende for os. Vi prioriterer en work-/life-balance, der giver mening for den enkelte. Vi tilbyder forskellige personalegoder blandt andet frokostordning, fem feriefridage, sundheds-/pensionsordning og faglig udvikling i form af efteruddannelse om nødvendigt.

 

Arbejdstid

Jobbet er på 36,5 time ugentligt. Desuden håber vi, at du har lyst til at være en del af firmaets sociale aktiviteter, hvilket inkluderer alt fra fredagsbarer til mulighed for deltagelse i forskellige fritidstilbud.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores HR-chef, Louise Rue Moos, på telefon +45 33 30 15 15.

Ansøgningsfristen er 15. marts 2023, men vi holder løbende samtaler, så vi opfordrer dig til at søge allerede i dag.

Christensen Kjærulff13. jan. 2023

Information

Datoer

  • Ansøgningsfrist: 15. mar. 2023
  • Ansættelsesdato: Hurtigst muligt

Kontaktperson

  • HR-chef: Louise Rue Moos

  • Tlf: 33 30 15 15
  • Email: lrm@ck.dk
Christensen Kjærulff
Network
Nexia International
Revisorgruppen Danmark

Christensen Kjærulff is a member of Nexia International, a leading, global network of independent accounting and consulting firms. Please see the Member firm disclaimer for further details.

Follow us on LinkedIn