Hvad er status på ESG-området?

Først blev omfattende krav implementeret, derefter blev det forventet, at antallet af omfattede virksomheder ville blive markant reduceret, samtidig med at tidspunktet for den første rapportering blev udskudt. Nu også på at reducere selve indholdet af rapporteringen for de virksomheder, der fortsat skal rapportere.

Udviklingen af rygter og forventninger til ændringer og faktiske ændringer er sket hurtigt. Mange virksomheder har derfor haft svært ved at navigere i, hvad der på den ene side gælder, og hvad der på den anden side forventes at blive en realitet, når forholdene er behandlet i både EU og Folketinget.

Vedtagne lovændringer

I skrivende stund, og med de seneste ændringer til årsregnskabsloven i december 2025 og februar 2026, skal store danske virksomheder (regnskabsklasse C, stor) rapportere efter CSRD fra 2027 (tidligere 2025). Børsnoterede virksomheder, der tidligere har været omfattet af rapporteringskrav, skal ligeledes først rapportere efter CSRD fra 2027, hvis  de ikke har mere end 1.000 ansatte eller en nettoomsætning på 450 mio. EUR.

Forventet ændring til omfattede virksomheder

Pt. er førstegangsrapporteringen for store danske virksomheder udskudt fra 2025 til 2027. Det forventes derudover, at omfanget af virksomheder ændres markant, så antallet af rapporteringspligtige reduceres betragteligt. Der er p.t. igangværende trilogforhandlinger mellem de 3 EU-instanser om indholdet af de endelige størrelsesgrænser. Alle forslag peger dog på, at virksomheder fremover alene vil være omfattet, hvis de har mere end 1.000 medarbejdere i gennemsnit, samtidig med at grænser for omsætning og eventuelt balancesum overskrides.

Når man ikke rapporterer efter CSRD

For virksomheder, der tidligere forventede at blive omfattet af CSRD, men som nu falder uden for gruppen af omfattede virksomheder, gælder fortsat de eksisterende krav i årsregnskabslovens § 99 a om redegørelse for samfundsansvar. Redegørelsen indgår som en del af ledelsesberetningen og er omfattet af revisors almindelige udtalelse, men uden en særskilt erklæring med sikkerhed.

Virksomheder, der allerede var gået i gang med CSRD-forberedelser, eller som i øvrigt kan have kommerciel interesse i bæredygtighedsrapportering, kan fortsat have værdi af en tilpasset tilgang til området. Mange vælger eksempelvis at videreføre elementer af CSRD-tilgangen i deres rapportering efter § 99 a eller anvende frivillige standarder som VSME. Samtidig har EFRAG arbejdet på at reducere og forenkle ESRS-standarderne, hvilket gør rammeværket mere overskueligt end i den oprindelige version.

Selvom flere virksomheder altså midlertidigt fritages for de mest omfattende rapporteringskrav, er ESG fortsat et område i udvikling. For mange virksomheder vil arbejdet med bæredygtighedsdata, governance og transparens derfor fortsat være relevant – både i forhold til investorer, finansielle samarbejdspartnere og øvrige interessenter.

Denne artikel er udgivet i FACIT.