Christensen Kjærulff
HR-chef
Vi er gode til at holde regnskab og vil være førende på ledelse og medarbejdertilfredshed
Vi er på en rejse, som kræver en ambitiøs HR-chef, der kan hjælpe os med at modernisere og professionalisere vores måde at arbejde med ledelse og HR. Du vil få en afgørende rolle i alt fra rekruttering til medarbejder- og lederudvikling og samtidig være en vigtig strategisk sparringspartner for direktionen. Det er afgørende, at du kan sikre, at initiativer bliver fulgt til dørs.
Vi er en partnerdrevet og flad organisation, hvor alle har adgang til alle. Du skal ikke holde dig tilbage, hvis du ikke har erfaring med en partnerdrevet struktur. Hvis du er den rigtige til jobbet, så kan du helt sikkert hurtigt lære det – og mon ikke du så kan bidrage med gode initiativer fra andre typer virksomheder?
Hvem er du?
Du skal have et godt kendskab til hele paletten af HR-opgaver, ligesom du ved, hvad forretningsdrevet HR indebærer. Du er udadvendt, lyttende, empatisk og har let ved at skabe relationer. Det skal være naturligt for dig at aflæse organisationens behov og timing for HR-initiativer. Vi er selvfølgelig med dig skulder ved skulder, så længe vi ser resultater på bundlinjen.
Hvad kan du?
Som HR-chef får du i den grad mulighed for at forme Christensen Kjærulffs fremtidige organisation. Du skal med din erfaring inden for HR-disciplinen hjælpe os med at sikre, at fundamentet er på plads – herunder at organisationen i det daglige fungerer problemfrit og med mindst muligt tidsforbrug for vores medarbejdere og partnere. Samtidig skal du udvikle HR-strategien, handle på den og vise os vejen.
Du forstår at omsætte egne og medarbejdernes gode ideer til initiativer, der kan understøtte vores forretningsudvikling. Du skal proaktivt understøtte partnerne i god ledelse og hjælpe med at udvikle deres ledelsesstil samt være god til at kommunikere. Har du samtidig styr på din personalejura, er det et klart plus.
Du skal altså sammen med vores super dygtige HR-student drive en nærværende HR-afdeling i hverdagen og samtidig være i stand til at løfte dig op i helikopterperspektiv og sætte retning sammen med direktionen.
Ansøgningsfrist
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV senest den 3. februar 2023. Send gerne en ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Yderligere oplysninger
Lønnen fastlægges i overensstemmelse med dine kvalifikationer.
Som udgangspunkt består rekrutteringsprocessen af to samtaler samt evt. en personlighedstest. Den første samtale omhandler det personlige match, fastlæggelse af de personlige ambitioner samt gennemgang af de faglige kompetencer og resultater. Ved anden samtale er fokus på dialog om de visioner, du har for stillingen.
Du er velkommen til at kontakte personlig assistent, Julie Marie Cederholm, på tlf. 22 42 77 55, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Hvem er vi?
Christensen Kjærulff er et partnerdrevet revisions- og rådgivningsfirma med kontor i København. Partnerne indgår i tæt samarbejde med medarbejderne i leveringen af ydelser til vores mange klienter over hele landet. Vi er 120 ansatte fordelt på 9 afdelinger og omfatter revisorer, sekretærer, erhvervsservice/bogholdere og administration. Vi har en uformel omgangstone, hvor høj faglighed og frihed under ansvar vægtes højt.
Christensen Kjærulff er en del af Revisorgruppen Danmark, som er en sammenslutning af 25 revisionskontorer på landsplan med mere end 1.500 medarbejdere. Som en del af Revisorgruppen Danmark vil den kommende HR-chef have mulighed for at deltage i ERFA-gruppen med HR-cheferne fra de øvrige medlemsfirmaer.
Du kan læse mere om os på www.ck.dk.
Information
- Arbejdssted: Store Kongensgade 68, 1264 Kbh K.
Datoer
- Ansøgningsfrist: 03. feb. 2023
- Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Julie Marie Cederholm
- Tlf: 22 42 77 55
- Email: jmc@ck.dk