Christensen Kjærulff
Statsautoriseret revisor
Vi er et revisionsfirma på en vækstrejse, og vi har brug for flere statsautoriserede revisorer. Hvis du leder efter en arbejdspladsmed nye og spændende opgaver, og hvor der er højt til loftet og en flad ledelsesstruktur, så er det meget muligt, at du er vores næste kollega.
I Christensen Kjærulff er vi ikke bange for at uddelegere ansvar og opgaver til medarbejdere, der har talent og ambitioner. Hos os bliver du ikke holdt tilbage, men du vil tværtimod opleve, at vi gør, hvad vi kan for at støtte dig på din rejse – både på det faglige og personlige plan.
Som person er du...
God til at skabe relationer, og du ved præcis, hvad det vil sige at tilbyde revisionsydelser af høj kvalitet. Du vægter relationen til kunden højt, og du gør gerne en ekstra indsats for, at kunden får den bedste oplevelse. Vi forventer ikke kun, at du har ambitioner for dig selv og din rejse, men at du ligeledes vægter det højt at støtte kunder og kollegaer på rejsen. Som vores kollega vil du opleve at blive en del af et hold, og på vores hold spiller vi hinanden stærke.
Du er statsautoriseret revisor,
Og du har haft egen kundeportefølje. Du er god til at skabe overblik, og du arbejder systematisk og effektivt. I samarbejde sætter vi mål for din videre karriere, og vi ved, at det er vores fornemmeste opgave, at du føler dig støttet og udfordret på bedste vis. Måske drømmer du om at få lov at nørde med et særligt fagområde, som kræver tid og fordybelse, eller måske drømmer du om ledelsesansvar på sigt? Vi tror på, at det er dig, der har talentet og drømmene, og vi skaber rammerne og mulighederne. Vi ønsker at belønne den gode indsats med stigende ansvar og flere spændende opgaver.
Vi tilbyder
En professionel arbejdsplads, hvor det faglige niveau er højt, og hvor dine kommende kollegaer er blandt de dygtigste i branchen. Netop derfor kan du forvente udfordringer og udvikling, der kun vil gøre dig til en endnu dygtigere revisor. Vi har øje for mennesket bag titlen, og vi gør en dyd ud af, at du kan få hverdagen til at hænge sammen og oplever en god work-life-balance.
Christensen Kjærulff er et revisions- og rådgivningsfirma beliggende i København. Vi er mere end 100 dygtige og specialiserede kollegaer, der hver dag sparrer med hinanden og støtter hinanden. Du skal netop vælge os som din næste arbejdsplads, fordi du vil opleve at blive en del af et hus, hvor vi løfter i flok, men hvor vi især også har øje for den enkeltes drømme og ønsker. Vi støtter og respekterer, at du har tid og overskud til de ting, der interesserer dig ved siden af jobbet.
Hvis du vil vide mere, kan du altid kontakte HR-chef, Diana Plahter, på dpl@ck.dk eller +45 33 30 15 15.
Information
- Arbejdssted: Store Kongensgade 68, 1264 Kbh K.
Datoer
- Ansøgningsfrist: 15. apr. 2023
- Ansættelsesdato: Hurtigst muligt
Kontaktperson
Diana Plahter
- Tlf: 33 30 15 15
- Email: dpl@ck.dk