ck_hero_image ck_hero_image
Tilbage

Økonomisk hjælp til selvstændige

Hjælpepakkerne er blevet forlænget og selvstændige får et ekstra løft til kompensation.

Den nye ordning læner sig op ad den gamle, og betyder at selvstændige og virksomheder nu kan søge på justerede vilkår.

Hovedpunkterne er som følger:

For selvstændige gælder:

  • Loftet forhøjes fra 23.000 kr. til 33.000 kr. om måneden for selvstændige med mindst én fuldtidsansat og maksimalt 25 ansatte og til 30.000 kr. om måneden for selvstændige uden ansatte
  • Omsætningskravet sænkes til 8.000 kr. om måneden
  • Begge ændringer sker med tilbagevirkende kraft fra d. 9. december 2020. Her er det desuden mulig at for selvstændige at ansøge igen, hvis man tidligere har ansøgt om kompensation

For virksomheder gælder:

  • Leverandører til offentlige arrangementer med mindst 50 deltagere får adgang til kompensationsordningen for faste omkostninger
  • Virksomheder, der oplever en nedgang i omsætningen pga. Udenrigsministeriets rejsevejledning, men som ikke er medlem af en godkendt rejsegarantiordning, får adgang til kompensationsordningen for faste omkostninger
  • Garanti- og låneordninger i Vækstfonden og EKF forlænges til og med april 2021
  • Garantiordningen i Rejsegarantifonden forlænges til og med den 30. april 2021
  • Virksomheder med sæsonbetonede og/eller letfordærvelige varer med en udløbsdato på over en måned kan søge kompensation på op til 200.000 kr. for tabte varer

Der tages forbehold for EU-Kommissionens statsstøttegodkendelse for de initiativer, hvor det er nødvendigt – hele aftaleteksten kan læses på Erhvervsministeriets hjemmeside her.

Vi står naturligvis klar til at hjælpe og guide dig igennem hjælpepakkerne for at finde den rette kompensationsordning.