ck_hero_image ck_hero_image
Tilbage

Ny hjælp på vej til kunstnere og kulturinstitutioner

Kulturministeriet har præsenteret nye tiltag, der skal hjælpe vores kunstnere og kulturinstitutioner igennem Corona-krisen.

 

Hjælp til kulturinstitutioner

Som noget nyt vil Kulturinstitutioner med over 50 pct. i offentligt tilskud frem over have mulighed for at ansøge om kompensation for faste omkostninger og lønkompensation. Derudover vil man hjælpe institutionerne ved at fremrykke de statslige driftstilskud svarende til et kvartal.

Du kan læse pressemeddelelsen her.

 

Ny ordning til kunstnere

Som kunstner har du mulighed for at søge kompensation fra kunststøtteordningen.

Hvis du er omfattet af ordningen, kan du ansøge på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside. Der forventes at blive åbnet op for ansøgninger d. 27 april.  Vi følger selvfølgelig løbende op og står klar til at rådgive dig i ansøgningsforløbet.

 

Kan du som kunstner få kompensation?

Der er to kriterier for, om man er omfattet af ordningen:

-Udgangspunktet er kunstnere, der fra kunstnerisk aktivitet har A-, B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed i niveauet kr. 100.000 til 800.000 årligt i et af årene 2017, 2018 eller 2019.

Det svarer til en månedlig indtægt på mellem 8.333 kr. – 66.667 kr. om måneden i gennemsnit i et af de nævnte år.

-De kunstnere i ovenstående gruppe, der forventer et fald i indtjening på mindst 30 % i perioden 9. marts – 8. juni 2020 grundet Corona-/nedlukningskrisen (manglende salg af værker, aflyste koncerter og forestillinger, workshops og foredrag m.v.)

 

Hvor meget kan du få i kompensation?

-Du kan få dækket 75 % af tabet, dog maksimalt kr. 23.000 månedligt.

Bortfald af støtte, hvis:

-Du i 2020 opnår en personlig indkomst over kr. 800.000.

-Du modtager kompensation fra andre støtteordninger eller offentlige ydelser som f.eks. dagpenge (supplerende dagpenge, efterløn og pension undtaget).

 

Du er naturligvis velkommen til at kontakte din revisor, hvis du har behov for hjælp i forbindelse med din ansøgning.

Få indblik i  andre corona-hjælpepakker og tiltag i vores online-brochure.