Direktørskifte i Christensen Kjærulff
—
tirsdag den 28. jun. 2022
Torben Laurentz Wiberg, der siden 2007 har været managing partner i Christensen Kjærulff, trådte tilbage fra posten d. 11. marts 2022. Torben vil fortsat være en vigtig del af Christensen Kjærulff som partner og indehaver, og det er med stolthed, at Torben efter mere end 14 år giver stafetten videre til Anders Ingemann Hansen.
Om sin tid som direktør udtaler Torben selv:
– Christensen Kjærulff har i min periode som direktør udvidet organisationen betragteligt og etableret både forretningsmæssige og fagligt stærke netværk nationalt som internationalt. Det betyder, at vi i dag betjener vores kunder med den indsigt, moderne redskaber og et engagement, som netop kendetegner rådgivnings- og revisionsydelser af høj kvalitet.
Torben overdrager rollen til et kendt ansigt i virksomheden. Anders Ingemann Hansen har en lang historik i Christensen Kjærulff, hvor han har været partner og indehaver siden 2015 og medlem af bestyrelsen siden 2018.
Anders ser frem til sin nye rolle med stolthed og udtaler:
– Jeg har arbejdet sammen med Torben i mange år og har stor respekt for hans fokus på Christensen Kjærulffs bedste gennem årene. Det er mit ønske, at vi fortsætter linjen med at forbedre den service, vi giver vores kunder. Vi skal videreudvikle vores ydelser og udvide samarbejdet med vores nationale og internationale netværk, så vi understøtter vores kunders forretning bedst muligt, siger Anders og fremhæver medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. -Vores medarbejdere er den vigtigste faktor i et succesfuldt samarbejde med vores kunder, og derfor vil jeg arbejde for, at vi til stadighed skaber gode rammer og et højt fagligt miljø for vores medarbejdere, så vi kan fastholde og rekruttere de bedste talenter. Jeg glæder mig til opgaven og ser frem til at drive virksomheden videre i stor respekt for CK-ånden.
Hvis du har spørgsmål til direktørskiftet, er du velkommen til at kontakte Torben på +45 33 30 15 12 eller Anders på +45 33 30 16 04.