Going concern i en omskiftelig tid– #3 Revisors rolle
I den tredje og sidste artikel om going concern ser vi ind i revisors rolle, og hvorfor tidspunktet for vurderingen af fortsat drift i forbindelse med årsregnskabet er vigtigt.
Fagligt nyt
I de to forrige artikler i serien har vi set på de forhold, der påvirker ledelsens vurdering af going concern samt
Tidspunkt for vurderingen af fortsat drift
Ledelsen foretager løbende budgettering og vurderer dermed også løbende virksomhedens evne til at fortsætte driften. Der kan dog gå lang tid mellem budgetlægning og de overvejelser, der er foretaget, og det tidspunkt, hvor årsregnskabet underskrives.
Det er vigtigt, at ledelsen opdaterer deres vurderinger og forudsætninger tæt på den dag, årsregnskabet underskrives, især med den omskiftelighed, som vi lige nu oplever i verden fra fx Trump-administrationens pludselige tiltag og krigen i Ukraine.
Dette indebærer et behov for, at nye regnskabstal for perioden mellem balancedagen og underskriftsdagen udarbejdes og gennemgås, og at begivenheder, som er forekommet efter budgettet er aflagt, nu bliver afspejlet i budgettet. Begivenheder, der skal afspejles, kan for eksempel være pludselige toldændringer, væsentlige ændringer i renteniveau, annullering af aftaler/kontrakter eller svigtende salg, som er opstået efter balancedagen.
Vurderingen af fortsat drift kan derfor stille store krav til det arbejde, som ledelsen skal udføre i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at vurderingen og dermed opdateringen af fremtidsforventninger løber helt frem til det tidspunkt, årsregnskabet underskrives.
Revisors rolle i forbindelse med fortsat drift
Det er ledelsen, der aflægger og har ansvaret for årsregnskabet. Revisors ansvar består i at efterprøve ledelsens forudsætninger og gennemgå årsregnskabet for at sikre, at det overholder lovgivningen. I de tilfælde, hvor regnskabstal eller andre omstændigheder indikerer, at der kan være udfordringer i forhold til virksomhedens fortsatte drift, vil revisor stille en række spørgsmål og bede om underliggende dokumentation fra ledelsen. Dette er for at sikre et indgående kendskab til ledelsens forudsætninger og vurderinger. Spørgsmålene stilles og dokumentationen efterspørges, idet revisor skal sikre, at virksomheden er en fortsat drift, og at ledelsen oplyser tilstrækkeligt om betydelige usikkerheder og forudsætninger i årsregnskabet. Er ledelse og revisor uenige om, hvorvidt der er en betydelig usikkerhed, eller om virksomheden overhovedet med rimelighed kan antages at være en going concern, vil det – afhængigt af revisors erklæringstype – resultere i et forbehold i revisors erklæring.
Det kan virke, som om revisor nærer mistro til ledelsens oplysninger, men revisor har pligt til at dokumentere de overvejelser, han/hun gør sig. I forbindelse med vurderingen af fortsat drift kræver revisor derfor dokumentation fra ledelsen for deres foretagne vurderinger. Dokumentationen kan fx være:
- Opdaterede budgetter, herunder særligt forudsætningerne for disse
- Dokumentation for virksomhedens finansiering fx bankaftaler eller bekræftelser fra bankforbindelse
- Nyligt opdaterede regnskabstal efter regnskabsårets afslutning
- Opdaterede forecasts.
Hvad så nu?
Som illustreret i de 3 artikler er going concern en afgørende forudsætning i virksomhedens regnskabsaflæggelse. Derfor er det en god ide at tage sin revisor med tidligt i processen, da ledelse og revisor helst skal være enige om vurderingerne, og fordi det kan være nødvendigt at udarbejde yderligere dokumentation for vurderingerne.
Ofte er virksomhedens bankforbindelse en væsentlig del af sikring af virksomhedens finansielle grundlag og dermed i opfyldelse af going concern-forudsætningen. Inddragelse af banken i forbindelse med færdiggørelse af årsregnskabet kan således også være nødvendig.
Kilde: Denne artikel er udgivet i FACIT
Læs de to andre artikler i serien:
Going concern i en omskiftelig tid - #1 Hvad er ledelsens ansvar?