Vær opmærksom påVi er flyttet i nye lokaler

NyhederPressemeddelelse

Pressemeddelelse

Christensen Kjærulff og One Revision giver kunderne partnertid

Internt nyt

De glade partnere Egon til venstre og Anders til højre under CKs logo og tagline

Christensen Kjærulff og One Revision giver kunderne partnertid

Når One Revisions medarbejdere den 21. maj 2024 flytter ind i Christensen Kjærulffs lokaler i Tietgens Have på Østerbro i regi af Christensen Kjærulff, er det først og fremmest for at styrke vores høje faglighed og fortsatte mulighed for at levere professionel, engageret og tillidsfuld rådgivning.

Christensen Kjærulff og One Revision er specialister i ejerledede virksomheder i SMV-segmentet og deler det samme mål om at blive opfattet som kundens tætteste økonomiske sparringspartner, hvor vi leverer partnertid med personlig indsigt, forståelse og engagement i kundens kerneforretning og udvikling heraf.

Vores fundament bygger på langvarige og værdiskabende relationer gennem personligt engagement - til kunder, samarbejdspartnere og kollegaer.

Vi glæder os derfor over at flytte sammen under navnet: Christensen Kjærulff Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (www.ck.dk)

Egon Ramskov Laursen, partner i One Revision udtaler:

Vi har i løbet af de sidste måneder haft en god og konstruktiv dialog med CK og kan se os selv i deres organisation. Vi har mange af de samme kundetyper i SMV-segmentet, hvor vi kan udnytte hinandens specialviden på tværs af brancher. Derudover har CK et administrativt setup, som vi som et mindre firma har savnet blandt andet for at imødegå øgede krav til compliance og kvalitetsstyring. For os handler det om at forblive konkurrencedygtige på viden, kvalitet og pris.

Vi glæder os meget til at flytte sammen med Christensen Kjærulff og til at blive en del af en større organisation.

Anders Ingemann Hansen, managing partner i Christensen Kjærulff udtaler:

Vi glæder os meget over, at vi har indgået en aftale med vores kollegaer i One Revision om at blive en del af os. Vi har et værdifællesskab med One Revision, som betyder, at kunderne fortsat vil opleve kvalificeret og nærværende rådgivning samtidig med, at vi bliver styrket med nye gode kollegaer.

Vi kan løbende se en konsolidering i revisorbranchen som konsekvens af stigende krav og omkostninger til compliance. For os handler det om fortsat at stå stærkt på viden overfor vores kunder i en omskiftelig verden. Vi har en vækststrategi, der skal understøtte specialviden, så vi kan hjælpe vores kunder med specifikke, komplekse udfordringer og samtidig anvende vores viden på tværs af brancher og områder. Vores nye kollegaer skal sammen med os på denne rejse til gavn for kunder i SMV-segmentet.

Vi vil gøre, hvad vi kan for, at både kunder og vores nye kollegaer vil få en varm velkomst her i Tietgens Have.

Baggrundsinfo:

One Revision er en ejerledet virksomhed fra 2004 med 8 revisorer og to indehavere, statsautoriserede revisorer Egon Ramskov Laursen og Hans Grube. Vi arbejder for det meste med ejerledede firmaer i SMV-segmentet med kunder spredt over mange brancher. Vi sætter kunden i centrum og ønsker at være de bedste til at skabe en klar og forståelig dialog med vores kunder. Vi er ”nede på jorden” og vi mødes i øjenhøjde i et uformelt miljø. Vort mål er at blive opfattet som kundens eksterne medarbejder som rådgiver og sparringspartner.

Christensen Kjærulff er et mellemstort statsautoriseret revisions – og rådgivningsfirma på Østerbro i København med ca. 130 medarbejdere. Vi er ejet, ledet og drevet af partnerne, som alle er statsautoriserede revisorer.

Vores kunder er primært små og mellemstore ejerledede virksomheder og privatpersoner. Mange af vores kunder har vi samarbejdet med i flere årtier, og vi betragtes som en loyal og dedikeret partner, der spiller en vigtig rolle for dem og deres udvikling. Vi engagerer os personligt og fagligt i det, vi laver. Vi gør meget ud af at lære vores kunder og deres omgivelser godt at kende med henblik på at hjælpe dem bedst muligt på vej. Hver dag møder vi nye problemstillinger, men vores målsætning forbliver den samme - nemlig at være den bedste og tætteste økonomiske sparringspartner. Læs mere på www.ck.dk

For yderligere oplysninger:

Anders Ingemann Hansen ∙ tlf. 26814931

Egon Ramskov Laursen ∙ tlf. 21901188

Pressemeddelelsen kan også ses i PDF-format her

Netværk

Christensen Kjærulff har et stort netværk bestående af en lang række pengeinstitutter, advokater og konsulenter. Vores dygtige samarbejdspartnere er med til at sikre, at vi kan give vores kunder den bedst kvalificerede rådgivning.

Nexia logo
Nexia International
Christensen Kjærulff er medlem af Nexia International, et førende, globalt netværk af uafhængige revisions- og konsulentfirmaer. Se venligst medlemsfirmaets ansvarsfraskrivelse for yderligere detaljer.
RevisorGruppen Danmark logo
RevisorGruppen Danmark
Vi er medlem af RevisorGruppen Danmark, som er en sammenslutning af uafhængige statsautoriserede revisionsfirmaer, der skal sikre en høj kvalitet og faglig udvikling i arbejdet.