partner_hero_image
Tilbage

Elan Schapiro

Elan har mere end 20 års erfaring som revisor og rådgiver inden for mange brancher i opstart af virksomhed, selskabsstrukturer samt omstrukturering og generationsskifte af virksomheder. Elans særlige kompetencer er blandt andet rådgivning vedrørende kriseramte virksomheder, insolvens og rekonstruktion både udenretligt og indenretligt i form af sit virke som regnskabskyndig tillidsmand. Elan tilbyder også rådgivning og sparring til virksomhedsejere og advokater i forbindelse med konkurs, tvangsopløsning og genoptagelse af selskaber, herunder blandt andet de regnskabsmæssige aspekter ved vurdering af ledelsesansvar. I februar 2021 blev Elan beskikket som medlem af Konkursrådet på vegne af FSR – danske revisorer, hvilket bl.a. har givet en medindflydelse på fremtidige justeringer af reglerne inden for det insolvensretlige område.

Endvidere har Elan stor ekspertise inden for rådgivning af velhavende familier, herunder sparring ved forhandlinger med eksterne formueforvaltere, optimering af indkomster og formue i forskellige skattemiljøer, rådgivning af family offices samt generationsskifte.

”Jeg lægger stor vægt på mine kunders tilfredshed, og jeg er altid opmærksom på at forsøge at finde nye og endnu bedre løsninger end de eksisterende. Jeg tror på, at god kommunikation – og det at stå til rådighed – er nøglen til et godt samarbejde og værdiskabende rådgivning.”

Sammen med Anders Ingemann Hansen er Elan ansvarlig for den skattemæssige del af vores internationale samarbejde med Nexia International.

Elan underviser desuden de kommende statsautoriserede revisorer på SR-Akademiet samt på interne og eksterne kurser og er censor på CBS på Cand.merc.aud- og HD-studierne.

E-mail: els@ck.dk
Telefon: +45 3330 1515
Direkte: +45 3330 1607
Mobil: +45 2671 4079