Den nye regering har med sit regeringsgrundlag fremlagt en række ændringer på skatte- og afgiftsområdet. Forslagene spænder bredt og omfatter både indkomstskat, virksomhedsbeskatning, investering, arv og afgifter.
Der er på nuværende tidspunkt tale om et politisk udspil, og de endelige regler kan derfor ændre sig i den videre politiske proces. Skatteplanen giver dog et tydeligt billede af den retning, regeringen ønsker for skattesystemet i de kommende år.
Regeringen lægger op til en forenkling af indkomstbeskatningen. Mellemskatten foreslås afskaffet, og skattesystemet vil herefter bestå af en bundskat op til 777.900 kr. og en topskat på 15 procentpoint for indkomster derover. Samtidig foreslås toptop-skatten afskaffet.
Ændringen reducerer antallet af skatteniveauer og vil gøre beskatningen af arbejdsindkomst mere overskuelig, samtidig med at der sker forskydninger i den samlede skattebelastning.
Som en del af finansieringen foreslår regeringen en ny model for beskatning af hovedaktionærer. Formålet er at sikre, at den samlede marginalbeskatning for hovedaktionærer i højere grad ligger tæt på beskatningen for topskatteydere.
De konkrete regler er endnu ikke fastlagt, men ændringen kan få betydning for forholdet mellem løn og udbytte samt for tilrettelæggelsen af ejerstrukturer i ejerledede virksomheder.
Regeringen foreslår at sænke selskabsskatten med i alt 3 procentpoint over tre år, hvilket svarer til en reduktion fra 22 pct. til 19 pct.
En lavere selskabsskat vil isoleret set forbedre virksomhedernes indtjening efter skat og kan styrke incitamentet til investeringer, men skal ses i sammenhæng med de øvrige ændringer i beskatningen.
På investeringsområdet foreslås det at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomst til omkring 110.000 kr., hvor den lave beskatning på 27 pct. finder anvendelse.
Det betyder, at en større del af aktieindkomsten fremover vil blive beskattet med den lavere sats, hvilket kan have betydning for private investeringer og opsparing.
Regeringen foreslår en halvering af momsen på fødevarer samt en fuldstændig fjernelse af momsen på frugt og grønt. Samtidig lægges der op til at fastholde de eksisterende chokolade- og sukkerafgifter.
Forslagene retter sig mod forbruget og husholdningernes økonomi, men kan også få betydning for virksomheder i detail- og fødevarebranchen.
Der foreslås indført et loft over rentefradraget på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for ægtepar. Samtidig lægges der op til at fastholde en række beløbsgrænser i skattelovgivningen nominelt i en periode på to år.
En fastfrysning af beløbsgrænser kan i praksis reducere værdien af fradrag og grænseværdier over tid, hvis lønninger og priser stiger.
På arveområdet foreslår regeringen at forhøje den afgiftsfrie bundgrænse til 550.000 kr. og samtidig øge boafgiften til 30 pct. for boer over 10 mio. kr.
Forslagene kan få betydning for generationsskifte og planlægning af formueoverdragelse.
Skatteplanen indeholder derudover en forbedring af økonomien for folkepensionister med de laveste indkomster, som foreslås at få et tillæg på 1.000 kr. om måneden.
Skatteplanen indeholder både lempelser og stramninger og ændrer balancen mellem forskellige indkomsttyper og aktører. Der er forslag, som forbedrer vilkårene for virksomheder og investeringer, samtidig med at andre elementer justerer beskatningen for ejerledere og privatøkonomi.
Samlet set peger planen på et øget behov for at se virksomhed og ejerforhold i sammenhæng. For mange vil de konkrete konsekvenser først stå klart, når lovgivningen er endeligt vedtaget, men allerede nu kan det være relevant at overveje, hvordan ændringerne kan påvirke fremtidige beslutninger.
Hos Christensen Kjærulff følger vi udviklingen tæt og hjælper gerne med at vurdere, hvad ændringerne kan betyde i din situation.