Forslaget er vedtaget af Folketinget for at sikre, at alle danske arbejdsgivere overholder EU’s allerede eksisterende arbejdstidsdirektiv. Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt at kunne dokumentere, at:
Med den kommende ikrafttrædelsesdato (1. juli 2024) står danske arbejdsgivere over for en potentiel betydelig opgave, når det kommer til at få implementeret de nye krav til tidsregistrering. For at sikre smidig overgang er det derfor afgørende at indlede forandringsprocessen hurtigst muligt, f.eks. implementering af nyt tidsregistreringssystem.
Jf. lovforslaget er der metodefrihed, når det kommer til valg af tidsregistreringssystem. Dog er der krav om, at systemet skal være objektivt, pålideligt og tilgængeligt. Endvidere fremgår det, at arbejdstager skal have adgang til egen tidsregistreringsdata under hele sin ansættelse. På samme tid skal arbejdsgiver opbevare de registrerede data i fem år efter afslutningen af den periode, der danner grundlag for beregningen af den enkeltes arbejdstagers gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.
På nuværende tidspunkt har vi i Christensen Kjærulff ikke et entydigt svar på hvilke tidsregistreringssystemer, der er bedst at anvende. Generelt anbefaler vi, at man vælger et system, der kan tale sammen med det interne løn- og økonomisystem, men det må i sidste ende bero på en individuel vurdering af det pågældende behov. Hvis du ønsker sparring, står vi som altid til rådighed.
