ck_hero_image ck_hero_image
Tilbage

Vækstfondens nye lånemuligheder

Vækstfonden har åbnet for fire forskellige låneordninger, der har til hensigt at sikre risikovillig kapital til iværksættervirksomheder, der er ramt af økonomisk nedgang som følge af Corona-krisen.

De fire lånemuligheder er:

-Startlån

-Investorlån

-BA-lån (Business Angels)

-Syndikeringslån

Nedenfor gennemgår vi hovedpunkterne i de forskellige ordninger og nogle af de krav, der stilles til virksomhederne.

 

Startlån

Startlån er målrettet små og mellemstore danske opstartsvirksomheder, der har et færdigudviklet produkt klar til kommercialisering, der enten allerede er solgt til de første kunder, eller som har lovende indikationer på muligheder for salg.

Lånets størrelse

Startlånet ligger mellem t.kr. 400-2.000

Medfinansiering

Andre aktører skal medfinansiere i forholdet 1:3, hvor bl.a. Innovationsfonden kan være aktør

Pris og vilkår

-Lånet har en løbetid op til 6 år

-Stiftelsesprovision udgør kr. 10.000 plus omkostninger til sikkerhedsakter og har en rente på Cibor 3 + 5pct. (hvilket vil sige ca. 5,3 pct. i rente)

-Sælges 25 pct. af virksomheden (eller mere) skal Vækstfonden have 5 pct. upside, dog maksimalt 20 pct. af hovedstol

-Opstartsvirksomheden må ikke være kriseramt (EU-krav), hvilket vil sige, at for virksomheder stiftet 1/1-17 eller senere ikke må være under konkursbehandling, og tillige for virksomheder stiftet før 1/1-17, at de ikke må have tabt mere end 50 pct. af selskabskapitalen (mindre virksomheder under 5 år i visse tilfælde dog undtaget). Hvis et selskab med kapitaltab 31/12-19 efterfølgende har retableret egenkapitalen op til 50 pct. af minimum halvdelen af selskabskapitalen, kan selskabet dog opnå startlån.

-Ingen mulighed for udbytteudbetaling før at lån er indfriet.

Vækstfond foretager individuel vurdering af lånansøgningerne, og ser især på, hvorvidt virksomheden virker levedygtig, herunder at den vurderes at kunne servicere lån inden for 36 måneder.

Ansøgning

Der er åben for ansøgninger via Vækstfondens kundeportal, hvor der skal uploades en række dokumenter (bogføringsbalancer/perioderegnskab, budget, pitchdeck – også kaldet elevatortalen – og relevante nøgletal).

Det er først til mølle, idet Vækstfonden har modtaget en rammebevilling for startlån-ordningen.

Du kan læse mere om startlån på Vækstfondens hjemmeside.

 

Investorlån

Hensigten med investorlån er at søge at sikre driften 12 måneder frem hos virksomheder med vækstpotentiale, men som ikke er egnet til lånefinansiering hos bank (grundet højt cash-burn, branche m.v.)

Lånet er målrettet små og mellemstore danske virksomheder, der er ramt af COVID-19. Det kan fx være virksomheder, der har tabt omsætning, investor har trukket tilsagn, forsinket kapitalrejsning eller forsinket nysalg.

Der er tale om et akut nødlån, der dækker likviditetsunderskud fra 1/3-20 og 12 måneder frem.

Lånets størrelse

Investorlån ligger mellem t.kr. 1.000-5.950

Medfinansiering

Andre aktører skal (allerede have eller ville) medfinansiere i et forhold, der aftales med Vækstfonden. I særlige tilfælde kan bortses fra krav om medfinansiering.

Pris og vilkår

-Lånet har en løbetid på op til 6 år

-Stiftelsesprovision udgør minimum kr. 10.000 plus omkostninger til sikkerhedsakter og ellers 0,5 pct. af hovedstol og har en rente på Cibor 3 + 5pct. (hvilket vil sige ca. 5,3 pct. i rente)

-Sælges 25 pct. af virksomheden (eller mere) skal Vækstfonden have 5 pct. upside, dog maksimalt 20 pct. af hovedstol

-Opstartsvirksomheden må ikke være kriseramt (EU-krav), hvilket vil sige, at for virksomheder stiftet 1/1-17 eller senere de ikke må være under konkursbehandling, og tillige for virksomheder stiftet før 1/1-17, at de ikke må have tabt mere end 50 pct. af selskabskapitalen (mindre virksomheder under 5 år i visse tilfælde dog undtaget). Hvis et selskab med kapitaltab 31/12-19 efterfølgende har retableret egenkapitalen op til 50 pct. af minimum halvdelen af selskabskapitalen, kan selskabet dog opnå investorlån.

-Der er ingen mulighed for udbytteudbetaling, før at lånet er indfriet.

Ansøgning

Vækstfond foretager individuel vurdering af lånansøgningerne.

Der er åben for ansøgninger via Vækstfondens kundeportal, hvor der skal uploades en række dokumenter (bogføringsbalancer/perioderegnskab, budget, pitchdeck og relevante nøgletal).

Det er først til mølle, idet Vækstfonden har modtaget en rammebevilling for investorlån.

Læs mere om investorlån på Vækstfondens hjemmeside.

 

BA-lån

Business angel matching-lån (BA-lån) er målrettet små og mellemstore iværksættervirksomheder, typisk i pre-seed eller seedstadiet, der har en af Vækstfonden godkendt Business Angel involveret i låneprocessen.

Lånets størrelse

-BA-lån ligger mellem t.kr. 250-12.000 pr. selskab

Medfinansiering

-Business Angel matcher med lån i forhold 1:3 op til mio. kr. 7,5 og 1:1 for lån derudover

Pris og vilkår

-Virksomheden er underlagt revisionspligt og har valgt revisor

-Business Angel må ikke have bestemmende indflydelse på låneansøgningstidspunktet

-Lånet har en løbetid på 6 år, og er afdragsfrit de første 3 år med oprullende renter, og herefter annuitetslån år 4-6 (mulighed for før-indfrielse)

-Stiftelsesprovision udgør minimum kr. 10.000 og ellers 0,5 pct. af hovedstol og har en rente på Cibor 3 + 5pct. (hvilket vil sige ca. 5,3 pct. i rente)

-Ingen krav om sikkerheder, men Vækstfonden har upside, hvis stifter (del)sælger virksomhed

– Opstartsvirksomheden må ikke være kriseramt (EU-krav), hvilket vil sige, at for virksomheder stiftet 1/1-17 eller senere ikke må være under konkursbehandling, og tillige for virksomheder stiftet før 1/1-17 at de ikke må have tabt mere end 50 pct. af selskabskapitalen (mindre virksomheder under 5 år i visse tilfælde dog undtaget). Hvis et selskab med kapitaltab 31/12-19 efterfølgende har retableret egenkapitalen op til 50 pct. af minimum halvdelen af selskabskapitalen, kan selskabet dog opnå BA-lån.

Ansøgning

Business Angel foretager individuel vurdering, og Vækstfonden låner automatisk til virksomheden, når betingelser er opfyldte.

Læs mere om BA-lån på Vækstfondens hjemmeside.

 

Syndikeringslån

Syndikeringslån er målrettet de modne danske startups i selskabsform, der grundet COVID-19 mangler finansiering. Med dette lån er det muligt at supplere en investering fra en investor med et lån fra Vækstfonden.

Kriterier

-Vækstfonds godkendte investor Angels skal matche med lån

-Virksomhed har valgt (godkendt) revisor

-Investor må ikke have bestemmende indflydelse på låneansøgningstidspunktet

Pris og vilkår

-Syndikeringslån ligger mellem t.kr. 250-20.000

-Investor matcher med lån i forhold 1:3 op til mio. kr. 7,5 og 1:1 for lån derudover, og investors investering i selskab skal være på minimum t.kr. 250

-Lån har en løbetid på 6 år, og er afdragsfrit de første 3 år med oprullende renter, og herefter annuitetslån år 4-6 (mulighed for før-indfrielse)

-Stiftelsesprovision udgør minimum kr. 10.000 og ellers 0,5 pct. af hovedstol, og har en rente på Cibor 3 + 5pct. (hvilket vil sige ca. 5,3 pct. i rente)

-Ingen krav om sikkerheder, men Vækstfonden har upside, hvis ejer (del)sælger virksomhed

-Ingen mulighed for udbytteudbetaling før, at lån er indfriet

-Opstartsvirksomheden må ikke være kriseramt (EU-krav), hvilket vil sige, at for virksomheder stiftet 1/1-17 eller senere ikke må være under konkursbehandling, og tillige for virksomheder stiftet før 1/1-17 at de ikke må have tabt mere end 50 pct. af selskabskapitalen (mindre virksomheder under 5 år i visse tilfælde dog undtaget). Hvis et selskab med kapitaltab 31/12-19 efterfølgende har retableret egenkapitalen op til 50 pct. af minimum halvdelen af selskabskapitalen, kan selskabet dog opnå syndikeringslån.

Ansøgning

Portal for anmodning om lånet er endnu ikke åbnet.

Læs mere om syndikeringslån på Vækstfondens hjemmeside.

Vækstfonden har på deres hjemmeside uddybende beskrivelser af de forskellige lån, herunder hjælpesider, om hvilke beskrivelser og dokumenter, som virksomheder med fordel kan have klargjort på ansøgningstidspunktet.

Du er naturligvis velkommen til at kontakte din revisor, hvis du vil høre mere om dine muligheder.

Se vores online brochure for en oversigt over øvrige hjælpepakker og tiltag.