ck_hero_image ck_hero_image
Tilbage

Vores team bistår med succesfuld rekonstruktion

Kids Multibrands of Denmark ApS er bedre kendt under navnet ”Tinderbox” og er forhandler af luksusbrands inden for tøj, sko og accessories til børn fra egne butikker i Danmark. Efter at selskabet i en periode havde været i økonomiske vanskeligheder, indledte Skifteretten rekonstruktionsbehandling i begyndelsen af marts 2019.

Skifteretten udnævnte partner Elan Schapiro som regnskabskyndig tillidsmand, og med på Christensen Kjærulff-teamet havde han Sten Lauritzen og Martin Dyhr Jørgensen. Sammen med rekonstruktørerne advokat Simon Lagrelius fra Kammeradvokaten og advokat Per Astrup Madsen fra DLA Piper blev der på mindre end en måned gennemført en effektiv og struktureret rekonstruktion, herunder et succesfuldt frasalg til en ny ejer, der overtog fire forretninger samt mere end 40 medarbejdere den 1. april 2019.

Hos Christensen Kjærulff har vi et af de mest erfarne teams inden for rådgivning af kriseramte virksomheder samt indenretlig og udenretlig rekonstruktion. Ved spørgsmål eller behov for assistance kan partner Elan Schapiro kontaktes.